Børsen Morgenbriefing
Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.
Episodes
Tuesday Nov 29, 2022
Tuesday Nov 29, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Den politiske fremtid i verdens næststørste økonomi, Kina, er på spil som følge voldsomme protester i landet, men uden at det mandag eftermiddag dansk tid for alvor skræmte investorerne. Finanstilsynet har politianmeldt Jyske Bank for ikke at undersøge risikoen for hvidvask ved sydeuropæiske boligkunder godt nok, og den multinationale oliegigant Shell, der er noteret på børsen i Amsterdam og London, har lagt 14,3 mia. kr. på bordet for den Odense-baserede biogasvirksomhed Nature Energy.
Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)
Monday Nov 28, 2022
Monday Nov 28, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Finansieringsproduktet factoring lader selskaber sælge ubetalte fakturaer videre til finansielle partnere og modtage betaling med det samme mod et gebyr. Det kan lette likviditetspresset på erhvervslivet. Voldsomme prisfald på fragtrater kan ramme Danmarks største virksomhed, Mærsks, containerforretning på det værst tænkelige tidspunkt. Den globale inflation, der har været tårnhøj i år, kan have nået sit maksimum i oktober med 12,1 pct., vurderer økonomer. Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)
Friday Nov 25, 2022
Friday Nov 25, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Anders Fogh fortæller i et interview i Børsen sin version af hvordan han er havnet med et sagsanlæg til en kvart mia. kroner i forbindelse med sin bestyrelsespost i PNB Banka. Fogh var oppe mod "mørkets kræfter", siger han. Salget af luksus-varer, ure og møbler dykker som følge af inflation og energikrise, Danica sætter prisen op for tusindvis af mennesker med 400 pct.
Vært: Sofie Rud (soru@borsen.dk)
Thursday Nov 24, 2022
Virksomheder raser over Fifa, julegaverne står til at skrumpe, boligskatterne vokser
Thursday Nov 24, 2022
Thursday Nov 24, 2022
Dagens Erhvervsoverblik: Det danske fodboldlandsholds sponsorer Carlsberg, Stark og Danske Spil kritiserer Fifa's håndtering af VM i Qatar, efter forbundet har truet deltagere til at droppe det regnbuefarvede "One Love"-anførerbind. Tal fra Danske Bank tyder på, at forbrugsfesten endegyldigt er forbi, og undersøgelsen rammer i forbindelse med det kommende julesalg. Boligskatterne stiger, men der er enorm forskel på beløbene i danske kommuner. Dagens Vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)
Wednesday Nov 23, 2022
Wednesday Nov 23, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Danske topledere regner med, at tårnhøj inflation vil fortsætte et godt stykke tid endnu, og deres forventninger til nøgletallet kan få stor betydning for dansk økonomi, vurderer cheføkonom. Investorer frygter for makroøkonomiske scenarier på trods af en stribe gode kvartalsregnskaber fra store børsnoterede selskaber, og seks danske supersygehuse er blevet en dyr og langtrukken affære.
Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)
Tuesday Nov 22, 2022
Tuesday Nov 22, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen stiller for første gang op til interview om sin involvering i skandalen om den lettiske bank PNB Banka. "Fuldstændigt vanvittigt at stå tilbage med anklager om, at jeg med forsæt skulle have været ude på at tømme banken for penge,” siger Fogh. Anklagemyndighed forventer, at den bedrageri-sigtede advokat Adam Ringsby-Brandt vil tilstå forbrydelser til et retsmøde i december, og World Economic Forum advarer om, at naturkrisen truer halvdelen af verdens bnp og kan gøre en ende på kaffeproduktion allerede i 2040
Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)
Monday Nov 21, 2022
Monday Nov 21, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Tre danske politikere er blevet udsat for hackerangreb på deres mobil og computere - og ifølge en ny og stærkt kritisk EU-rapport er det blevet hverdagskost i Europa. Høje energipriser, høj inflation og faldende efterspørgsel varsler tilbagegang på en lang række af de vigtigste danske eksportmarkeder på samme tid, forudser flere økonomer. Alles øjne og ører var rettet mod ét spørgsmål til Venstres landsmøde i Herning: Kan og vil Venstre gå i regering med Socialdemokratiet – og vil Jakob Ellemann-Jensen (V) gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister igen?
Dagens vært: Sofie Rud (soru@borsen.dk)
Friday Nov 18, 2022
Friday Nov 18, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Betalingsvilkår bliver den nye slagmark i kampen om at sikre likviditet, Dansk erhvervsliv for drøje hug i ny undersøgelse om klimaambitioner - sakker bagefter andre EU-landes virksomheder. Lavprisselskabet Norwegian går til angreb på SAS' hjemmebane i København med flere nye afgange til turistmagneter.
Dagens vært: Sofie Rud (soru@borsen.dk
Thursday Nov 17, 2022
Thursday Nov 17, 2022
Dagens erhvervsoverblik: Trods kritik af Qatar som VM-vært, er fodboldfesten fortsat intakt i store dele af verden, og Qatar kan stadig få det ønskede ud af VM, selvom kritikken har været enorm. Nato, USA og Polen tror ikke det var et Russisk affyret missil, der ramte polen, men Ukraines præsident fastholdt onsdag at det ikke var et Ukrainsk missil. Private investorer satser i stigende grad på shorting for at lukrere på det faldende aktiemarked.
Dagens vært: Sofie Rud (soru@borsen.dk
Wednesday Nov 16, 2022
Wednesday Nov 16, 2022
Dagens erhvervsoverblik: En eksplosion i den polske by Przewodów, som ligger tæt ved grænsen til Ukraine, dræber to personer, oplyser Polens regering. Landets udenrigsministerium har meldt ud, at der er tale om et russiskproduceret missil, mens russiske myndigheder afviser at have affyret missiler i nærheden af Polen. Forsinkede boligskatter kan potentielt klare halvdelen af den opstramning på finansloven, som Nationalbanken har efterspurgt, og danske virksomheder varsler markant flere fyringer end tidligere.
Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk)